Uwe Bredahl – Vi har netop behandlet sagen
Hvad må man sige, og hvad må man ikke sige. administrationsudvalget under DH Sport har i dag behandlet en sag omkring dette. Travet.dk har i dag været i kontakt med Uwe Bredahl fra DH Sport.
Skive-træner Bent Svendsen blev kort efter 6 løb i fredags interviewet af Bet25, og det er denne kommentar, der i dag er behandlet. Her udtalte Bent Svendsen bla: “Jeg ved ikke hvad de giver dem, de løber sig jo aldrig trætte”.
Til Travet.dk oplyser Uwe Bredahl.
“Vi har netop behandlet sagen i administrationsudvalget under DH Sport og afgørelsen er som følger:
Spar Nord Arena (Aalborg) fredag 7/7-2023 – løb 6.
Administrationsudvalget under DH Sport har i dag truffet afgørelse i en sag som vedrører travtræner Bent Svendsen. Efter afslutningen på fredagens 6. løb i Aalborg blev Bent Svendsen interviewet af Bet25.
Her kom Bent Svendsen med en udtalelse, som, efter §33 i kalender nr. 1, må anses at være til skade for sportens omdømme. Administrationsudvalget har indhentet høringssvar fra Bent Svendsen og efterfølgende vurderet og behandlet sagen.
Administrationsudvalget idømmer Bent Svendsen en bøde på 1.000 kr. samt en betinget udelukkelse på 3 måneder, som træder i kraft, såfremt at Bent Svendsen igen overtræder §33 indenfor de næste 3 måneder.
Samtidig vil administrationsudvalget udarbejde guidelines for anvendelse af §33 i fremtidige sager, som præciserer anvendelsen af paragraffen samt strafudmålingen for overtrædelse af denne.
Disse guidelines vil blive udarbejdet hurtigst muligt til godkendelse i DTC og efterfølgende implementering i kalender nr. 1
Bent Svendsen – Ingen kommentar
Travet.dk har søgt Bent Svendsen for en kommentar, og det er en kortfattet Bent Svendsen, der udtaler at han ingen kommentar her.
Hesselborg Foto






