Startlisterne er klar til Harald Lunds Mindeløb
Så er startlisterne til årets Mindeløbsdag klar på Falster.
11 flotte løb og på toppen af kransekagen er Harald Lunds Mindeløb med et flot felt på 9 heste heriblandt meriterede Heart of Steel, Four Guys Dream samt sidste års vinder Red Bar og den nybagte banerekordholder på Fyn Gaya de Pervenche.
Men rammeprogrammet er også noget helt exceptionelt med ialt 116 startende – noget af det bedste der nogensinde er set på disse breddegrader.
Startlisten kan ses her: Mindeløbsstartliste
Vel mødt søndag kl. 14.00….
Danskhv.dk
Sådan skriver Danskhv.dk
På søndag 16. juli kl. 14.00 er det blevet tid til årets største løb på Nykøbing, når Haralds Lunds Mindeløb løber at stablen.
Der er samlet et fremragende felt, med både deltagelse fra nær og fjern. Således er sidste års vinder Red Bar og Morten Friis på plads for at forsvare sin titel.
Peter Untersteiner gæster også NFT og har medbragt den tidligere Copenhagen Cup-vinder Heart of Steel til søndagens hovedløb, som også tæller landsmanden Four Guys Dream, som løber på konstante 10-tider i den svenske gulddivision.
De allestedsværende team Bo Westergaard er selvfølgelig også repræsenteret i løbet og det via Kilimanjaro N L, som jockey Nicklas Korfitsen får fornøjelsen af. Feltet tæller i alt 9 heste og de dyster om en præmiesum på 100.000 kr. med halvdelen til vinderen.
Løbsdagen byder generelt på et overflødighedshorn af fine løb og masser af heste. Bla. et stayerløb med Glad Nock, som tordnede banen rundt på Lunden i seneste start og vandt afstoppet på 14.8 over 2970 meter. Et Made in Denmark-løb med fuldt hus og masser af talent blandt deltagerne.
Apropos talent, så er der også fyldt godt op med kusketalenter i søndagens Sigter mod Stjernerne og i banens Amatørmesterskab.
Ligesom der også bydes på et par rigtig gode og spillevenlige Travligaløb.







