Velkommen til Falster i dag
Vi er nået til slut oktober og det betyder vanen tro markering af banens fødselsdag, skriver man i dagens baneprogram til Falster.
Der er løbet ganske meget vand i stranden siden en regnfyldt oktoberdag i 1966, hvor LFV (som det hed dengang) åbnede. For det første eksisterer LFV jo ikke mere, idet et mere driftsikkert aktieselskab tog over i 1991, men udviklingen har været enorm på alle fronter.
Tager man et kig down Memory Lane så husker man heste, der startede op mod 50 gange på et år – en ting der er helt og aldeles uhørt i disse tider, hvor der sjældent løber mere end 15-20 starter på i løbet af en sæson. Der kræves også voldsomt meget mere af hestene og det er selvfølgelig den direkte årsag til det kraftige fald i startfrekvens.
Nå, nok om old times – denne gang kører vi et 9 løb stort program og glædeligt var det, at vi – for en gangs skyld – kunne samle heste til montéløbet, der bliver afviklet som 8. løb med seks heste/ryttere på startlinjerne. Men det er så også det løb med suverænt færrest deltagere i og resten spænder mellem 8 og 11 heste på startlisten. Flest er der i løbet for laveste klasse med 11 startende og her virker kortene til at være blandet rigtig godt.
Det er samtidig Fødselsdagsløbet så vinderen kan se frem til fine præmier efter løbet i vindercirklen. Det kan vinderen også i 5. løb, hvor Guldborgsund Kommune giver ærespræmier og samtidig er det aftenens Hesteejerløb.
Det er for laveste amerikanerklasse og sidst lykkedes det for Ginger Babe at nappe Galliano til slut, men bliver det tilfældet igen her?
De er dog langt fra ene på banen for Hamilton, Holyfield og Itsflippinggood er ikke dårlige heste heller. Vi siger god fornøjelse samt held og lykke med løbene torsdag eftermiddag/aften, indleder man i dagens baneprogram.
Et program der findes her.
Foto Danny Stenbæk.
Der kan spilles med her.
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







