Velkommen til mandagstrav på Jydsk Væddeløbsbane
Velkommen til mandagstrav på Jydsk Væddeløbsbane.
Vi har fornøjelsen at indlede derbyugen med et program omfattende otte løb. Særligt fokus er der på 4. løb Derbyoptakten (V4-4 og V5-2), hvor der er gensyn med sejrsslugeren Borups Viking.
Hesten er vinder af syv sejre i otte forsøg på Jydsk Væddeløbsbane i denne sæson. Fra en perfekt start på favoritbanen skal Borups Viking forsøge at rehabilitere sig efter galoppen senest i travliga-finalen i Skive, og mon ikke hesten bliver komfortabel favorit uanset tilstedeværelsen af flere gode konkurrenter i feltet.
Bemærk at vi har ’Power Hour’ denne løbsdag med internationalt fokus på V4-spillet, der indledes med 1. løbs start kl. 17.00 og fire løb afviklet på en time, så vær klar med dine indskud i god tid, så du når med i jagten på dagens største spillepulje. ´
Banerekorder i begge grand prixer Jydsk 3-årings Grand Prix-dagen forrige søndag bød på forrygende sport, medrivende opløb og stærke enkeltpræstationer. Det sidste gjaldt ikke mindst de to grand prix-vindere, der vandt overbevisende sejre og samtidig satte banerekorder.
Således er Hnokki Speed nu banerekordholder for treårige hingste/vallakker over 2300 meter-distancen med tiden 1.14,8, og Helena DD har rekorden for treårige hopper over 1800 meter med 1.14,2.
Dermed har 2022-sæsonen budt på fem nye banerekorder.
Se den opdaterede banerekordoversigt på Jydsk Væddeløbsbanes hjemmeside jvb-aarhus.dk, indleder man i dagens baneprogram.
Der kan spilles med her.
Foto – Halle Hammer som overlegent vinder Jydsk 4-årings Grand Prix i 1966 (Tak til Klaus Kolin for info).
–
[useful_banner_manager banners=1 count=1]
–
[useful_banner_manager banners=19 count=1]







