Velkommen til Power Hour på Racing Arena Aalborg.
Dagens danske travprogram afvikles i dag på Racing Arena Aalborg.
På nær en enkelt hest er der fuldt hus til dagens V4-omgang, hvor der med 11, 12, 12 og 12 deltagere i de fire afdelinger er masser af kombinationsmuligheder og en attraktiv pulje i spil med hjælp fra internationalt spil.
Samtidig er der på papiret ingen oplagte V4-favoritter, men derimod flere garderingskrævende og sportsligt
interessante opgør i vente, så vær klar med din kupon inden 1. løbs start kl. 17.00.
På denne årstid dukker mange nye interessante ungheste op i løbene, og denne dag kan de nærmest plukkes i bundter. Foruden dagens toto-løb er der således masser af spændende afstammede heste på banen.
I et fremvisningsløb for toåringer kan man bl.a. få et smugkig på Thai Minesota (lillesøster til fire søskende med mere end 300.000 NOK indløbet), Hard Copy Cash (første afkom efter Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix-vinder Tiramisu) og Haps (lillebror til Chablis,
583.000 kr.
Læg dertil det første af dagens prøveløb hvor Bo Westergaard starter Thai Vermont (lillebror til Thai Navigator, 1,4 mio. NOK, Thai Highway, 811.000 NOK m.fl.) mens Jeppe Juel starter Hashtag Shadow (lillesøster til Dusty Shadow, 744.000 kr. og Cool Shadow, 501.000 kr.)
I det andet prøveløb er der også særdeles interessante ungheste med. Her kan fremhæves Jalka (lillesøster til bl.a. Joke Face, 7,3 mio. SEK) og Kindred Spirit (lillesøster til Food Money (2,6 mio. SEK), Dominion Beach, 1,3 mio. kr.), Expensive Attitude, 172.000 kr. m.fl.), Hustle Rain (lillebror til Magic Tonight, 9,3 mio. SEK) og Ilotar (lillesøster til to heste med over 500.000 NOK indløbet).
Sådan indleder man i dagens baneprogram.
Et baneprogram man finder på dette link.
Hvem skal man holde øje med i dag

1 Løb nr. 1 Galant Lund – Birger Jørgensen
I seneste start viste den Morten Juul-trænede fin fart, og det blev til en andenplads trods galop.
I fejlfri udgave, ser jeg kun Gismo og Golden Bay imod.
Vinderforslag.
2 Løb nr. 4 Famous Dream – Jeppe Juel
Hvis Jeppe kan ramme en god ryg undervejs, så har Famous Dream en fin afslutning indenbords.
Det så man ved sejren på Lunden, hvor hesten vandt overlegent. Famous Dream bliver ikke favorit i dette løb.
Plads og lille vinderforslag.
3 Løb nr. 9 Elektra Henley – Flemming Jensen
En tidsnotering på 1.16,6/2140 Volte i prøveløbet viser at formen er på plads.
En fejlfri Elektra Henley rækker langt i et løb som dette.
Vinderforslag.
4 Løb nr. 9 Dixi – Freja Klitgaard
Hvad har skribenten gang i, men jeg tror faktisk på denne ekvipage. Et godt rygløb, og så runder Dixi mange til slut.
Leder man efter et “sjovt” pladsspil, så går vi til Dixi.
5 Løb nr. 2 Condor Jet – Birger Jørgensen
Undertegnede så prøveløbet på Jydsk Væddeløbsbane, og der er tale om en tiltalende model.
Afstamningen fejler heller ikke noget, og den italienske 3-åring leverede et tiltalende indtryk.
Jeg tror hesten vinder direkte.
6 Løb nr. 8 Orval – Fie Marie Ipsen
Hun rider sjældent et dårligt løb denne rytter, og sammenholdt med en hest i form skal denne løbe med frem.
Der er god modstand, men alligevel kan Orval være god pladschance lille vinderchance.
Ekvipagen bliver ikke favorit.
7 Løb nr. 5 Axel Party – Lene Dodensig
Holder fin form, og løber på stabile tider.
Fornuftig kusk, der kører gode og fornuftige løb.
Det skal række et stykke her.
Plads og lille vinderchance.
God fornøjelse.






