B A Superhero til Norge
På søndag gør Masiol ApS-ejede B A Superhero sin næste start, når kommer til start på Jarlsberg-banen i Norge.
Amerikanskfødte B A Superhero kommer til start i storløbet Anders Jahres Pokalløp med 200.000 nkr. i præmie til vinderen af løbet.
Hestens trænes i det daglige af italienske Alessandro Gocciadoro, men det er ikke ham, som kører hesten i det norske.
“Nej, Bjørn Goop er i vognen, da Alessandro (Gocciadoro, red.) er udelukket, fortæller Preben Munch Kjærgaard fra ejerkredsen.
B A Superhero kommer til start fra spor ni over 2100 m. Auto. Det er anden gang hesten starter på banen, hvor den var anden sidste år.

Købt på amerikansk auktion
Efter at have indkøbt B A Superhero i 2022, gik hesten i træning hos Bo Westergaard. I sin første hele sæson på dansk grund blev det til 516.140 kr., og sæsonen bød på fire sejre i 10 starter.
B A Superhero, der har vinderrekord 1.09.2, kostede 220.000 dollars og blev købt til Stald Masiol ApS. B A Superhero er efter Muscle Hill – Win Missy B.
Win Missy B var en af de allerbedste hopper i sin årgang. Hun satte rekord 1.09.6 og tjente 1.6 mio. dollars ved bl.a. sejre i Kentucky Futurity Filly, The Goldsmith Maid, andenpladser i bl.a. Hambletonian Oaks m.m.
Hun er helsøster i blod til den tidligere verdensrekordholder Winning Mister (Angus Hall), der vandt 39 sejre og tjent, 1.1 mio. dollars.

Om Masiol ApS
“Til en familiemiddag på en skovkro, hvor vi var tolv, herunder mine børn og svigerdøtre, satte jeg diskret et lille skilt med navnet Bali på bordet, har Preben Munch Kjærgaard tidligere fortalt.
Efter forretten var der én, der fik øje på det: ”Skal vi til Bali?” blev der råbt. Jeg har før lavet en gimmick med, at vi alle skulle på en rejse eller et krydstogt. ”Arrh” sagde jeg. ”Denne gang handler det om en travhest, jeg har investeret i. Den hedder Bali”.
Hver gæst fik så en af de tolv anparter i Bali.”
Bali-projektet tændte interessen hos sønnerne, og derefter blev Stald Masiol Aps en realitet. Stald Masiol ApS, er en sammenlægning af Preben Munch Kjærgaards tre sønners navne, Marc, Simon og Oliver.
Fotos af
Burt Seeger
Gorm Johansen





