Ken Ecce på skolebænken
Han har været travtræner siden 1986 og det med stor succes. Det havde ligget i luften noget tid, at Ken Ecce søgte mod det svenske og her på Travet.dk skrev vi nyheden inden den blev officiel.
Det kunne vi på baggrund af flere kilder, men også via en bekræftelse hos sportschef Mats Ahlkvist. Ken Ecce havde ellers forinden afvist flytningen, da Travet.dk stillede ham selvsamme spørgsmål få timer forinden d.11. januar. Læs her.
I en mail skrev vi efterfølgende til sportschefen på Jægersro – “Kan du bekræfte, at Ken Ecce bliver ny Jægersro-træner pr. 1 februar. Til det svarede Mats Ahlkvist tilbage på mail:”
– “Hej Ulrik – Det er rigtigt, at han skal flytte hertil, men en præcis dato er ikke helt klar, så vidt jeg ved. –
I forbindelse med vores artikel med Matz Ahlkvist deltog Ken Ecce senere på dagen i en artikel på Travservice (læs her), hvor han pludselig bekræftede den selvsamme flytning, som Travet.dk tidligere havde spurgt ind til. Her oplyste han yderligere, at han i september skulle på trænerkursus i Stockholm.

Trænerkursus påbegyndt
I disse dage er der afholdt del to af A-trænerkurset i Hästsportens Hus. Den svenske travsport kan i en forholdsvis nær fremtid få 22 nye A-trænere.
En af disse er Ken Ecce:
Ken Ecce tog springet som professionel travtræner tilbage i 1986. Ken fik sit store gennembrud i 1990, hvor han blev trænerchampion på Skovbo og vandt 88 løb. Siden er fulgt en perlerække af storløbssejre, bl.a. Dansk Hoppe Derby med Oliva Air og Cilla Mazur.
Ken Ecce vandt DM for travtrænere i både 2009 og 2017.

Til Sjællandske medier
Sidste år kørte han 5,8 mio. svenske kroner ind i svenske løb, og aktivitetsniveauet vil ikke falde fremover. Ecce har slået sit navn fast som kusk hinsidan, men vender ikke ryggen til dansk travsport.
– Jeg vil fortsat køre i Danmark. Jeg har ikke noget imod dansk travsport overhovedet. Jeg er dansker og vil komme til danske løb – så ofte, det er muligt. Men fremover er Sverige mit hjemland, fortalte Ken Ecce i et større interview med Sjællandske.
Et indslag, der blev lavet dagen efter vores skrivelse på Travet.dk, hvor man altså afviste selvsamme flytning.
Se den pågældende skrivelse her.






