Knud Mønsters kort i dagens hovedløb
Knud Mønster har Kesse Tårs med til Jydsk Væddeløbsbane i dag, og nærmere betegnet gælder det i dag Jydsk 3-årings Grand Prix.
Kesse Tårs debuterede sidste år i forbindelse med Aalborg Store Pris-weekenden, og det blev en flot debut for hesten.
Knud Mønster sad bag Kesse Tårs i auktionsløbet, hvor den kunne tage spidsen i en hård åbning, men alligevel holde hele vejen til målstregen.
Det er samlet blevet til 11 starter, og Kasse Tårs tog blandt en tredjeplads i Dansk Opdrætningsløb sidste år.
Kesse Tårs har tårnhøj kapacitet tidligere i karrieren.

Blev handlet på Aalborg-auktionen
Kesse Tårs ejes af dens træner Knud Mønster sammen med Solgaarden, og de har flere heste sammen, der er i træning hos Knud Mønster.
Knud Mønster og ikke mindst Michelle Mønster faldt for den veludseende Kesse Tårs på Aalborg-auktionen forrige år.
Her betalte man 100.000 kroner for hesten.
Kesse Tårs er efter Donato Hanover og hoppen Tinita Tårs, og især sidstnævnte har vi tidligere skrevet om.

Om Knud Mønster
Knud Mønster startede som selvstændig travtræner den 1. maj 1993. Det er sidenhen blevet til en lang række meritende sejre i ind og udland. Han har vundet såvel EM som DM for Travkuske.
Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby har Knud Mønster vundet med, egentrænede Repay Merci og Mathilde Trøjborg, mens sejren i Dansk Trav Kriterium kom med Steen Juul-trænede Takethem.
Knud Mønster er mere eller mindre født ind i travsporten. Hans far havde travheste på hobbyplan, og derfor er Knud Mønster kommet på travbanen siden han var helt lille. Det var dog først i forbindelse med to skolepraktik ophold hos først den afdøde Århus-træner Bent Madsen og siden Birger Jørgensen, at Knud Mønster for alvor skulle blive vaccineret med trav-bacillen.
Efter 10. klasse blev Knud Mønster ansat hos Vagn “Futter” Lønborg, da dennes søn Henrik startede op som selvstændig.
Kommentarer til i dag
5. løb nr 7 Komsålangborg
Hun skal fra dette yderligere spor bare ned og have en ryg og så håbe på overpace. Hun har en god afslutning. Tilfreds med en præmie.
7. løb nr 7 Kesse Tårs
Han er ikke helt på top i øjeblikket. Burde have afgjort i prøven. Vi søger en ryg og så håber vi på godt tempo undervejs. Tilfreds med en præmie.
Fotos af
Hesselborg Foto






