Kesse Tårs imponerede senest
Knud Mønster er repræsenteret på hjemmebanen, og det er han bla. med staldens Kesse Tårs.
Kesse Tårs debuterede i forbindelse med Aalborg Store Pris-weekenden sidste år, og det blev en god debut for hesten.
Knud Mønster sad bag Kesse Tårs i auktionsløbet, hvor den kunne tage spidsen i en hård åbning, men alligevel holde til mål.
Det er sidenhen blevet til fire starter, og bla. er det blevet til en tredjeplads i Dansk Opdrætningsløb.
Kesse Tårs står aktuelt noteret for fem starter, mens præmiekontoen siger 155.500 kr.

Fremragende senest
Kesse Tårs ejes af Knud Mønster sammen med Solgaarden, og de kunne se Kesse Tårs levere en fremragende indsats i sæsondebuten. Her blev det til en andenplads på en 14-notering.
Knud Mønster og ikke mindst Michelle Mønster faldt for den veludseende Kesse Tårs på Aalborgauktionen forrige år. Her betalte man 100.000 kr.
Kesse Tårs er efter Donato Hanover og hoppen Tinita Tårs, og især hoppen har vi tidligere i år skrevet om.
I dag venter en start i Pay Dirts Mindeløb.

Knud Mønster startede d. 1. maj 1993 op som selvstændig travtræner. Det er sidenhen blevet til en lang række meritende sejre i ind og udland.
Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby har han vundet med, egentrænede Repay Merci og Mathilde Trøjborg, mens Dansk Trav Kriterium har han vundet med Steen Juul-trænede Takethem.
Knud Mønster har vundet såvel EM som DM for Travkuske.
Knud Mønster er mere eller mindre født ind i travsporten. Hans far havde travheste på hobbyplan, og derfor er Knud Mønster kommet på travbanen siden han var helt lille. Det var dog først i forbindelse med to skolepraktik ophold hos først den afdøde Århus-træner Bent Madsen og siden Birger Jørgensen, at Knud Mønster for alvor skulle blive vaccineret med trav-bacillen.
Efter 10. klasse blev Knud Mønster ansat hos Vagn “Futter” Lønborg, da dennes søn Henrik startede op som selvstændig.
Fotos Hesselborg Foto.






