To 2-åringer godkendt
Fredag den 1. august køres årets første 2-årsløb i Danmark, og indtil videre er to 2-åringer godkendt.
De to første 2-åringer blev godkendt inden løbene i Skive i mandags, hvor i alt tre 2-åringer var til start i prøveløbet.
Den hurtigste var Master Hans, som blev kørt af træneren Bent Svendsen, og den blev godkendt i tiden 1.21,6/2020 m. Volte.
Hesten er ejet og opdrættet af Bent Svendsens offervillige hesteejer Bare Hans A/S, der ejer de fleste i trænerens stald.
Knud Mønster havde Mighty Spring med, og med tiden 1.23,5 efter galop, opnåede den også løbsgodkendelse.
Til gengæld klarer Musse Gejs ikke prøveløbskravet for Gunnar Eriksen, idet den løb 1.25,2, mens kravet var 1.25,0.

Flere 2-åringer hos Svendsen
Det er ikke kun Master Hans, der er på træningslisten hos Skive-træneren Bent Svendsen. Der er yderligere tre 2-åringer.
Niels Jørgen Jensen-opdrættede Melody By Hans, der har Maharajah som far og Wannabe som mor.
Bare Hans A/S har også opdrættet Milady By Hans, der har afstamningen Brillantissime – Dark Dust.
Endelig er der også Marin & Anton Andreassen-opdrættede Mission Hans (Propulsion – Fenice Boko).

Om Bent Svendsen
Bent Svendsen har fejret størstedelen af sine triumfer med egentrænede heste, er det ikke mindst hans evner i en sulky, han er kendt for. Som selvstændig er det blevet til talrige storløbssejre – bl.a. Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby, tre sejre i Dansk Opdrætningsløb samt ikke mindst flere sejre i DM for Travtrænere.
Bent Svendsen er født og opvokset i Skive.
Travet.dk har for år haft fornøjelsen af at besøge familien Svendsen hjemme på deres tidligere gård. I flere år var Travet.dk også tøjsponsor for døtrene Maria og Camilla Dueholm Svendsen.
Det man ser er det man får med Bent Svendsen, og hvor er det befriende.
Fotos af
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=11 count=1]






