To nye sejre til Victor Rosleff
Victor Rosleff kunne torsdag hente to sejre på Åmål.
Den første sejr kom i hus bag Josefine Ivenag-trænede Lasses Tara (Uncle Lasse) i 1.13,6/2080 meter auto. En indsats til 25.000 SEK, og det var samtidig sejr nr. 41 i år for Victor. Se løbet her.
Der skulle ikke gå længe før Victor Rosleff igen var på pletten. Den talentfulde dansker som i weekenden skal køre SM, sejrede også med Mimmi Elfstrand-trænede Fransiscana (Traders).
Vindertiden for Fransiscana blev 1.18,6/2080 meter voltestart. Præmie ligeledes 25.000 SEK. Se løbet her.
Victor Rosleff har i år vundet 42 sejre og indkørt 4.145.276 SEK. Det er anden sæson i træk, at Victor Rosleff kører mere end fire millioner kroner ind til hesteejerne.

I en treårig periode var Victor Rosleff ansat i stalden hos Halmstad-træner Peter Untersteiner, og under sit ophold i det svenske fik han fået flere og flere køreture.
Den unge dansker har nemlig vist sig at have ekstraordinære gode kørehænder. Og det har flere svenske trænere fået øjnene op for.
Det er blevet til flere kåringer og flere championater de senere år. Victor har også vundet SM guld to gange, og skal i weekenden forsøge at tage endnu en titel.
I år er det blevet til udlandsophold i Frankrig og USA. Læs eller genlæs om dette nederst.
Foto Burt Seeger.
https://test.travet.dk/2023/03/26/fra-usa-til-lunden/







